Vestas skal levere møller til Spanien og Frankrig
Vestas har modtaget ordre fra spansk developer på vindmølleprojekter i Spanien og Frankrig.
Ordren omfatter levering, installation, idriftsættelse og VestasOnline fjernovervågningssystem til fem forskellige projekter i henholdsvis Spanien og Frankrig.
Levering af vindmøllerne påbegyndes i løbet af efteråret 2006, og vindkraftværkerne vil stå færdige i løbet af 2007.
To af projekterne skal placeres i Aragón-regionen i den nordøstlige del af Spanien, som med 1.400 MW installeret vindenergi er den fjerdestørste region i Spanien, hvad angår installeret vindenergi.
Vestas har arbejdet i Aragón siden 1996 og har pr. 30. juni 2005 installeret mere end 350 MW i regionen.
Vestas er repræsenteret i regionen med et teknisk support-kontor og et overvågnings- og træningscenter, som begge er beliggende i Zaragoza.
De tre andre projekter, som består af i alt 18 vindmøller, skal placeres i Frankrig i henholdsvis de centrale Pyrenæer i Sydfrankrig, i Bretagne-regionen og i Loire-regionen i det centrale Frankrig.
Kilde: Vestas Wind Systems A/S. http://www.vestas.com