Nye virksomheder blomstrer frem
Rekordmange nye danske virksomheder har set dagens lys i løbet af de seneste fem år.
Selv om etableringslysten har været høj, så er den faktiske nettotilgang af virksomheder fra 2001 til 2005 kun på 33.500. Mange af de nystartede virksomheder klarer ikke skærene og må lukke igen.
Det er især øst for Storebælt at der etableres mange nye virksomheder.
Københavns kommune etablerede brutto 71 % flere nye selskaber i forhold til antallet af aktive virksomheder i kommunen i 2001.
Også nettotilgangen har været størst i København, med en aktiv virksomhedsmasse, der steg med mere end 10.000 enheder.
Faldende antal jobskabende virksomheder
De mange nye virksomheder har imidlertid ikke betydet flere jobskabende virksomheder.
Antallet af virksomheder med mere end en ansat er nemlig faldet med ca. 10.500 i forhold til 2001 og med godt 1.200 i forhold til 2004.
Kilde: Kvartalsanalyse fra Experian A/S.