23948sdkhjf

Rekordregnskab fra FLSmidth

Rekordhøj ordreindgang, omsætning og resultat var kodeordene for FLSmidth i 2008.
FLSmidth leverede i 2008 en omsætning på 25,285 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 27 % i forhold til 2007. Resultatet før skat steg med 13 % til 2,123 mio. kr. Samtidig kunne man rapportere om en rekordhøj ordreindgang på 30,176 mia. kr., hvilket er 25 % højere end 2007. Ultimo 2008 havde man således en ordrebeholdning på 30,460 mia. kr.

- Der har i størstedelen af 2008 været historisk høj aktivitet og ordreindgang i Cement og Mineraler. Der skete imidlertid en mærkbar opbremsning i kundernes investeringslyst i løbet af fjerde kvartal 2008, skriver FLSmidth i sin årsrapport.

Derfor forventer FLSmidth et fortsat faldende investeringsniveau inden for både cement- og mineralindustrien med deraf følgende ordreindgang. Koncernen forventer derfor i 2009 en koncernomsætning på 20-25 mia. kr. og et tilfredsstillende resultat.

Både for Mineral- og Cement-området forventes et mindre fald i omsætning i forhold til 2008 og tilfredsstillende indtjening.

- På længere sigt er det fortsat forventningen, at de strukturelle efterspørgselsforhold er intakte, og at især urbanisering og industrialisering i udviklingslande vil føre til en stigende efterspørgsel på cement og mineraler, skriver FLSmidth.

Kilde: FLSmidth - http://www.flsmidth.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093