23948sdkhjf

Metalcolour køber SSAB Laminated Steel

Metalcolour A/S i Nykøbing Falster har pr. 1. marts 2009 overtaget alle aktier i SSAB Laminated Steel AB. Det svenske selskabs navn ændres i forbindelse med overtagelsen til Metalcolour (Sverige) AB.
SSAB Laminated Steel, som er et datterselskab til SSAB Strip Products, er beliggende i Ronneby i Sydsverige. Omsætningen er ca. 200 mio. svenske kr., og antallet af ansatte er ca. 30 personer. Virksomheden er specialiseret i produktion af foliebelagt stål og aluminium under varenavnet Dobel og er en af verdens førende leverandører af disse produkter til skibsindustrien. Øvrig produktion afsættes til række industrielle applikationer.

- Vi er utroligt glade for at kunne bringe SSAB Laminated Steel sammen med Metalcolour. De to virksomheder komplementerer hinanden utroligt godt, og sammen vil vi kunne levere et enestående bredt og konkurrencedygtigt produktprogram. Endvidere forventer vi at kunne bringe en række nye innovative produkter på markedet, siger administrerende direktør Henrik Kaa Andersen..

Metalcolour A/S omsætter for ca. 100 mio. kr. med omkring 35 medarbejdere. Virksomheden fremstiller valselakeret og lamineret tyndpladestål og aluminium til en lang række formål, herunder til skibs- og indendørs bygningspaneler, appliances og automobildele. Metalcolour leverer også de lakerede og laminerede plader med trykte motiver.

Ingemar Forsberg fortsætter som administrerende direktør for Metalcolour (Sverige) AB og bliver endvidere kommerciel direktør for den nye samlede Metalcolour koncern.

Kilde: Metalcolour - http://www.metalcolour.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093