Produktnyhed fra Schaeffler Danmark
Lejeproducenten Schaeffler Group har udviklet et nyt og innovativt emballagekoncept. Konceptet har fået navnet ”K-Box”. Der er tale om en ny form for emballage til INA og FAG rulningslejer - en løsning, hvor der er tænkt både på miljø og bruger.
Lejet fastgøres i K-Boxen ved hjælp af justerbare excentrikker - en unik løsning inden for branchen. Boxen er fleksibel og kan tilpasses lejer med forskellige dimensioner. Der er derfor ikke behov for mange forskellige emballagestørrelser.
Vedkommende, som modtager lejet kan fjerne emballagen sikkert og hurtigt uden brug af værktøj.
I første omgang anvendes K-Boxen kun til emballering af sfæriske rullelejer med udvendig diameter på mellem 250 og 480 mm. Der er dog planer om også at overføre konceptet til andre produktlinjer.
Kilde: Schaeffler Danmark ApS.