23948sdkhjf

Logitrans overtager Interthor

Kun få uger efter opkøbet af Logitrans Deutschland er Logitrans igen på banen med en nyhed, der får omverdenen til at spærre øjnene op! Logitrans har netop overtaget sin amerikanske forhandler, Interthor Inc. – og har dermed underskrevet den største købskontrakt i firmaets historie.
- Det amerikanske marked er i stor vækst, og vi forventer store muligheder for øget salg!, siger Henning Lyager, Sales and Marketing Executive hos Logitrans A/S.

- Derudover kan vi også sige velkommen til 6 engagerede medarbejdere, som vi glæder os meget til at samarbejde med.

Siden 1988 har Interthor Inc. været Logitrans-forhandler på det amerikanske marked. Logitrans har foden inden for hos mange virksomheder i USA, bl.a. hos det amerikanske postvæsen, der med sin fokus på ergonomisk rigtige arbejdsbetingelser har valgt Logiflex-stableren til håndtering af breve og pakker.

Med opkøbet af Interthor tæller Logitrans-koncernen nu ca. 140 medarbejder, fordelt på moderselskabet i Danmark og 8 udenlandske afdelinger - i England, Belgien, Frankrig, New Zealand, Norge, Sverige, Tyskland og USA.

Logitrans oplever for tiden en god vækst i Europa og USA og forventer, at opkøbet af den amerikanske forhandler vil være med til at styrke virksomhedens position.

- Vi har fået en rigtig god aftale, som vi håber på sigt kan være med til at skabe endnu flere arbejdspladser i Logitrans-koncernen, afslutter Henning Lyager.

Kilde: Logitrans A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.387