23948sdkhjf

Spændende udfordringer hos Danmarks eneste producent af skovmaskiner

I 2009 kan Silvatec Skovmaskiner A/S i Farsø fejre 25-års jubilæum med nyansat administrerende direktør og masser af spændende udfordringer.
Silvatec Skovmaskiner A/S har siden 1984 produceret og solgt professionelle maskinløsninger til skovindustrien og fejrer i år 25 års jubilæum med deres russiske ejere. Desuden har virksomheden i efteråret 2008 fået ny administrerende direktør, den 45-årige Torben Ude Petersen, der har mange års erfaring fra ledende stillinger i salg og marketing.

Ny administrerende direktør
Den 1. november 2008 tiltrådte Torben Ude Petersen (45) stillingen som administrerende direktør hos Silvatec Skovmaskiner A/S i Farsø. Torben Ude Petersen har de seneste 20 år beskæftiget sig intensivt med eksportsalg og har blandt andet i 14 år været ansat i HMF-koncernen (Højbjerg Maskinfabrik) senest som salgs- og marketingchef. HMF er en af verdens førende producenter af kranløsninger til transportbranchen. Senest kommer Torben Ude Petersen fra en stilling som salgs- og marketingdirektør hos kølekoncernen Johnson Controls, hvor han har haft ansvaret for salgsudvikling og forandringsledelse i organisationen.

Spændende udfordringer og nødvendige tilpasninger
En af de første store opgaver for den nye direktør har været at få udarbejdet en helt ny forretningsstrategi. Den er virksomheden nu i fuld gang med at implementere med målsætningen om at forandre Silvatec fra at være en traditionel produktionsvirksomhed til et markeds- og kundedrevet selskab.

Et andet væsentligt fokusområde for Silvatec er produktudvikling, hvor der benyttes fokusgrupper til at sikre, at kundernes krav og ønsker opfyldes i fremtidige produkter.

Silvatec mærker som så mange andre den nuværende markedssituation, der har direkte indflydelse på afsætningen af skovningsmaskiner på det europæiske marked, der er Silvatec’s primære.

- Situationen er overordentlig vanskelig i øjeblikket. Og det betyder, at vi hos Silvatec er nødt til at tilpasse medarbejderstyrken til den øjeblikkelige situation og dermed sikre en fortsat sund drift. Men med en soliditetsgrad på over 50 % står vi hos Silvatec Skovmaskiner rigtig godt rustet til den fremtidige satsning på det europæiske marked, udtaler Torben Ude Petersen,

Den russiske forbindelse
Silvatec Skovmaskiner A/S har gennem de seneste år været en del af den store russiske koncern Concern Tractor Plants, der i dag markedsfører Silvatec’s skovmaskiner på de store russiske og centralasiatiske markeder.

- Ejerskabet skal give os mulighed for at blive koncernens fremtidige brohoved for afsætning af russiske kvalitetsmaskiner på det europæiske marked, siger Torben Ude Petersen.

25-års jubilæum
Silvatec Skovmaskiner A/S har siden 1984 produceret og solgt professionelle maskinløsninger til skovindustrien og kunne den 9. februar i år fejre 25 års jubilæum sammen med repræsentanter fra deres russiske ejere. Jubilæet blev fejret på fabrikken i Farsø, og ud over produktfremvisninger og lidt godt til ganen havde de besøgende mulighed for at teste deres evne til at køre og betjene Silvatec’s topmodel inden for skovfældning på et stort, udendørs areal.

- Med flere hundrede besøgende og virksomhedens to oprindelige stiftere på gæstelisten var arrangementet en stor succes og forløb over al forventning, udtaler Torben Ude Petersen.

Kilde: Silvatec - http://www.silvatec.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078