23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
AMC-Schou A/S
Knud Wæde Hansen, Hans Bundgaard, Ingvar Bundgaard Jensen og Per Kristensen har alle forladt bestyrelsen. De afløses af Peter Kaaberbøl, Hans Laurids Jakobsen og Ove Trankjær. Sidstnævnte bliver ny formand.

AMC-Schou udvikler maskiner til metalindustrierne.

Autodesk
Pete Baxter er udpeget som ny chef for Autodesk i Nordeuropa. Baxter har hidtil stået i spidsen for Autodesks produkter til byggebranchen i Nordeuropa, og han skal fremover lede koncernens forretning i den nordeuropæiske region, der omfatter England, Irland, Benelux samt de nordiske lande.

Autodesk leverer softwareløsninger til blandt andet byggeriet og producenter af industrimaskiner.

Cimbria Bulk Technology A/S
Sven Asbjørn Toftdahl Olesen, Henning Roslev Bukh, Ole Torbjørn Toftdahl Olesen og Børge Hedegaard Svendsen har alle forladt bestyrelsen. De afløses af Peter Enevoldsen (ny formand). John Albert Gustafsson (ny næstformand) og Lars Nørgaard.

Cimbria Bulk Technology producerer transportbåndssystemer.

Difko Administration A/S
Jane Graugaard er fratrådt som direktør og afløses af Erik Romvig Schou.

Difko er et finanshus med investering i blandt andet ejendomme og vindmøller.

Gardit A/S
Frede Madsen forlader bestyrelsen, mens Jens Jakob Jakobsen og Morten Lindholt Nielsen indtræder.

Gardit udfører overfladebehandling og korrosionsbeskyttelse i industrien.

Ramirent A/S
Lars Ole Høyer Tindbæk er udtrådt af bestyrelsen, hvor han afløses af Jan Vestergaard.

Ramirent leverer maskiner og materiel til blandt andet byggebranchen.

Vaillant A/S
Ludwig Österreicher er tiltrådt som ny direktør.

Vaillant udvikler løsninger til opvarmning, ventilation og air condition.

Aalborg Energie Technik A/S
Poul Ernst Rasmussen forlader bestyrelsen, hvor han afløses af Michael Zøhner-Pedersen.

Aalborg Energie Technik udvikler, projekterer, sælger, opfører og idriftsætter procesdamp-, og/ eller kraftvarmeanlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079