Strategisk underleverandør på konkurrentens hænder
Indiske Suzlon har købt den belgiske gearleverandør Hansen Transmission. Vestas, der er Hansens største kunde, forventer dog ikke, at opkøbet får betydning for det fremtidige samarbejde om gearleverancer.
Koncernens to største gearleverandører er nemlig nu ejet af konkurrenter – Siemens overtog i fjor gearproducenten Winergy, og nu står Suzlon så bag nøgleleverandøren Hansen Transmission.
Vestas udtaler dog i en fondsbørsmeddelelse, at koncernen ikke forventer, at overdragelsen af aktierne i Hansen vil ændre noget i relation til de eksisterende aftaler og løbende leverancer, men Jacob Pedersen fra Sydbank udtaler til Børsen, at det er sandsynligt, at Vestas på sigt vil frigøre sig fra gear-afhængigheden af Siemens og Suzlon,
Suzlon har betalt 3,5 milliarder kroner kontant for Hansen Transmission.
Spekulationerne går på, at Vestas også har været ude med et bud, men ikke har kunnet følge med tilbuddet fra den indiske vindmølleproducent.