23948sdkhjf

Vestas og Boeing i samarbejde

Det viste sig at være Boeing, der var Vestas’ hemmelige amerikanske partner. De to industrikoncerner indleder nu et samarbejde.
Boeing og Vestas har stor erfaring og ekspertise inden for mange af de samme teknologiske områder så som aerodynamik og materialevidenskab. Begge parter er samtidig fokuserede på at udvikle løsninger, som kan hjælpe deres kunder med at reducere energiforbrug, forurening og affald samt udledning af drivhusgasser. I løbet af 2009 skal forskere fra begge selskaber identificere fælles projekter, som hurtigt kan implementeres i selskabernes fremtidige produkter og tjenester med henblik på at bidrage til yderligere forebyggelse af de globale klimaforandringer.

- En af vores centrale målsætninger i Boeing er at producere kommercielle fly, som er mere brændstoføkonomiske og miljømæssigt på forkant. Vi er konstant på udkig efter aerodynamiske forbedringer, som kan reducere brændstofforbruget og forbedre den generelle performance i den eksisterende flåde, siger Jan Närlinge, President i Boeing Northern Europe.

- Der er en stærk sammenhæng mellem de nye teknologier, der er behov for i flyindustrien og vindindustrien, og et samarbejde på konkrete projekter inden for forskning og udvikling vil gavne både Boeing og Vestas, og samtidig miljøet, fortsætter Närlinge.

Finn Strøm Madsen, President i Vestas Technology R&D, forsætter:

- Vi er meget interesseret i at samarbejde med førende forskere fra hele verden for at sikre, at vi fastholder vores position som den førende leverandør af vindenergiløsninger. Forskningssamarbejdet mellem Vestas og Boeing er en vigtig milepæl for udviklingen af vores samarbejde med større aktører inden for den traditionelle energi- og transportindustri.

Samarbejdet mellem Vestas Technology R&D og Boeing Research & Technology vil foregå både i Europa og USA.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156