23948sdkhjf

Danfoss og Grundfos kan hente milliarder på nye EU-regler

EU vil sænke energiforbruget på industriens elmotorer ved at gøre dem mere intelligente. Både Danfoss og Grundfos ventes at blive markante spillere på det marked.
Allerede i 2011 bliver reglerne strammet for brugen af elmotorer. Et nyt EU-direktiv skal nemlig sørge for, at de 85 mio. elmotorer, der er i drift i EU, fremover skal kunne hastighedsreguleres. Målet er at spare 30-40 % af den strøm, motorerne bruger, hvilket svarer til en besparelse på 7 % af EU’s totale strømforbrug. To danske virksomheder ventes at komme til at tjene milliarder på de nye regler; Grundfos og Danfoss. Det skriver Børsen.

- Det er et meget interessant marked, der åbner sig for os. Vi er blandt verdens førende inden for hastighedsregulering af motorer, så derfor er det en klar markedsmæssig fordel for os, at kravene strammes. Det vil kræve nogle investeringer i dele af vores motorprogram, men da vi allerede er langt fremme, vil det være meget begrænset i forhold til mange af vores konkurrenter, udtaler direktør hos Grundfos Mads Sckerl, til Børsen.

Også hos Danfoss ser man store muligheder i de nye regler. Her forventer direktør i Danfoss Drives, Ole Møller-Jensen, at mange virksomheder vil satse på en opgradering af deres eksisterende motorer i stedet for en udskiftning, og her vil det være oplagt at satse på en frekvensomformer, som Danfoss er førende inden for.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126