Dansk erhvervsklima helt i top
Ny international analyse har undersøgt det globale erhvervsklima, og her ryger Danmark for anden gang ind på en flot førsteplads.
Det er anden gang, at Danmark indtager førstepladsen, og det på trods af den aktuelle Muhammed-krise.
- De er lykkedes at beholde førstepladsen til trods for landets involvering i sagen om karikaturtegningerne, hedder det i rapporten ifølge Dagbladet Børsen.
Ellers fremhæves Danmark blandt andet for landets balance mellem stat og den frie markedsøkonomi samt det fleksible arbejdsmarked.