Aarhus Værft fri af konkurs
Aarhus Værft har netop afværget konkurs, men afviser finansielle problemer. Derimod bliver konkursbegæringen forklaret med stridigheder med underleverandører.
- Vi var blevet lovet pengene til den 21. marts, men de kom ikke. Så fik de en ny frist til i mandags, men den overholdt de heller ikke, siger adm. direktør Per Skovly Jensen, PJ Contractors, til gårdagens udgave af Dagbladet Børsen.
Sagen blev dog stoppet med det samme, da den ene af værftets to ejere, Petersen & Sørensen Motorværksted i Svendborg, i går betalte underleverandørerne.
Samtidig oplyser ejerne, at værftet ganske vist har haft problemer med indtjeningen, men har en ordrebeholdning på 450 millioner kroner.
Problemerne med de to underleverandører hænger ifølge værftet sammen med tidligere uoverensstemmelser. Parterne arbejder ikke længere sammen, da værftet ikke har været utilfreds med kvaliteten af arbejdet samt styringen af medarbejderne.