23948sdkhjf

A-V-N Maskin og Index Traub på Synergi 09

A-V-N Maskin AS viser 5-akset fræsning, demo af OpenMind software, langdrejning og trådgnistbearbejdning på Synergi ’09
A-V-N´s udstilling på Synergi ´09 hos Unimerco i Sunds bygges op omkring tre væsentlige elementer: En Mikron HPM 1150U CNC-maskine med OpenMind software, en Citizen L20-VII, GF AgieCharmilles Progress V2.

- Vi vil gerne dermed illustrere vores store erfaring med totalløsninger fra tegning til implementering af den færdige proces, siger salgsteknisk chef Torben Lykke Pedersen.

Passer godt
A-V-N har valgt at deltage på Synergi ’09, selv om virksomheden også selv arrangerer en årlig husudstilling.

- Vores egen udstilling finder altid sted i efteråret, så messen hos Unimerco her i foråret passer os glimrende rent tidsmæssigt, siger han.

Samtidig finder han det vigtigt at markere sig på det danske marked i en tid, hvor tingene ikke kommer af sig selv

- Vi er jo en stor spiller på det danske marked og én af landets største forhandlere af værktøjsmaskiner, siger han.

Samtidig har Torben Lykke Pedersen troen på, at det er muligt at arbejde sig ud af den nuværende situation.

- Vi får stadig mange forespørgsler fra virksomheder, der har gang i projekter. Vi må jo så bare vise, at vi kan gøre det lige så godt og måske lidt bedre end de andre, siger han.

Også en anden maskinleverandør lægger vejen forbi messen i Sunds. Index Traub udstiller en HERMLE C20U 5 akset og en Traub multitask drejebænk TNX65, som nogle af de tekniske løsninger, der gør de to virksomheder, Index og Traub, til nogle af de førende i værktøjsmaskinindustrien.

Index Traub er to af verdens største virksomheder i værktøjsmaskinindustrien. Maskinerne er udviklet og fremstillet i teknologi-højborgen Baden-Württemberg, et område, der har været hjemsted for maskinindustrien i årtier. Rundt om i verden, opleves deres produkter som en garanti for kvalitet, pålidelighed og teknologiske forspring.

Produktporteføljen fra Index omfatter produktion af CNC drejebænke, dreje-fræse centre,
slibe-dreje centre, vertikale drejebænke og CNC multi-spindle drejemaskiner. I 1997 blev
Traub Drehmaschinen GmbH, der også er kendt for kvaliteten af sine produkter en del af Index
Gruppen, som supplerer sin vifte af produkter med universelle drejecentre og kort- og
langdrejningsmaskiner. Index Traub er således den eneste CNC drejemaskinfabrikant,
der omfatter hele palletten af maskiner til drejning.

Kunderne findes inden for automobilindustrien og underleverandører hertil, og også i stigende grad inden for elektroteknik, medicinsk teknologi og optik/finmekanik-industrier.

Kilde: Unimerco - http://www.unimerco.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093