23948sdkhjf

Danmarks næste Georg Gearløs kåres på HI 09

Større fokus, flere penge, nye priser og et opfindertorv med prøverum for potentielle opfindere. Skandinaviens største industri-messe, HI 09 i Herning, øger fokus på unge forskerspirer og opfindertalenter.
HI's Opfinderkonkurrence skærper profilen med større præmier og nye priser. I Opfinderkonkurrencen er der to præmier – en første og en anden plads. Både private og professionelle opfindere konkurrerer om bedste idé eller opfindelse, og vinderen løber med en præmieværdi på 214.000 kr., og andenpladsen belønnes med 112.000 kr. Formålet er at fremme kreative og opfindsomme idéer til nye produkter, processer og koncepter. Og netop øget indsats og bedre vilkår for danske opfindertalenter er vigtigere end nogensinde, understreger koncernbestyrelsesformand Niels Due, Grundfos A/S, der overrakte Opfinderprisen ved HI i 2007:

- Det kræver en ildsjæl at være opfinder, og jeg beundrer dem, der formår opgaven. Danmark har brug for dem. Hvis Danmark fortsat skal være et konkurrencedygtigt videnssamfund, så har vi behov for dygtige og innovative idémagere. Det gør vi bedst ved at sikre opfinderne bedre vilkår, flere penge og mindre administration, udtaler Niels Due Jensen, Grundfos A/S.

To nye priser
HI byder i år desuden på to helt nye opfinderpriser. Forskningsprisen INCUBA Science Park Specialpris og miljøprisen Clean Tech. Forskningsprisen går til den opfindelse, der på bedste måde transformerer ny viden fra forskning til forretning. Miljøprisen gives til en opfindelse, der kan medvirke til at løse væsentlige globale miljøudfordringer. Vinderne i de to kategorier løber hver især med 143.000 kr.

- Vi har valgt at styrke opfinderkonkurrencen med nye kategorier. Nu laver vi én kategori, som er for alle typer opfindelser for både hobby-opfindere og professionelle idémagere, samt to nye kategorier med målrettet fokus på henholdsvis miljø og forskning, udtaler HI's projektleder Mona Jakobsen, MCH.

Prøverum for potentielle opfindere
Opfindertorvet på HI 09 er et professionelt og kreativt mødested for opfindere og virksomheder. Her kan man møde danske opfindere, høre deres historier, se en stor udstilling med særligt udvalgte opfindelser og få gode råd. Og går man rundt med en indre Georg Gearløs, kan den slippes løs i et prøverum for potentielle opfindere:

- Prøverummene er et sted, hvor alle kan komme med en god idé eller opfindelse og afprøve den. Bag et forhæng kan man teste opfindelsen foran en rådgiver og eksperter. I det hele taget prioriterer vi opfindertorvet højt på HI 09. Det er et helt specielt miljø, der emmer af både kreativitet, idérigdom, forretninger og nye samarbejdsrelationer, fortæller projektleder for HI 09, Mona Jakobsen, MCH.

Kilde: Messecenter Herning - http://www.mch.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088