Rekordernes dag
Torsdag blev rekordernes dag for råvarekomplekset. Guld, sølv, platin, kobber og zink sætter alle nye rekorder.
De seneste dages markante interesse for guldet kommer i kølvandet på en svækkelse af dollaren fra 119,5 til de nuværende godt 121,5. De øvrige ædelmetaller følger godt med.
Platin satte ny "all time high" torsdag med USD 1.092 per ounce, mens sølvprisen nåede det højeste niveau i 22 år.
Grundmetallerne med kobber og zink i spidsen holdt sig ikke tilbage for ædelmetallerne. En uændret situation vedrørende strejken i Grupo Mexico's La Caridad mine i Mexico betyder, at kobber med tre måneders levering sætter nye rekord her til morgen med USD 5.490 per ton.
De officielle zinklagre på LME faldt igen torsdag med 3.675 tons, hvilket er det største fald på en dag i godt to uger. Med gårsdagens fald ligger lagrene med samlet 286.750 tons på det laveste niveau siden maj 2001.
Den toneangivende zinkkontrakt (zink med tre måneders levering) handler her til morgen USD 2.675 per ton, hvilket er ny rekord for zink.
Kilde: Jyske Bank.