Tid til korrektion
Efter en uge med stigninger til hovedparten af råvarerne i råvarekomplekset bød fredag på mindre korrektioner. Kobber så ellers længe ud til at slutte ugen stærkt ved midt på dagen at bryde med USD 5.500 per ton og dermed sætte ny
rekord.
Glæden var dog relativ kortvarig, og det røde metal faldt godt USD 100 per ton i den sene handel i New York.
Aluminium faldt små 2,5 procent, råolien faldt 0,77 procent, mens råvare-indekset Reuters/Jefferies CRB Indeks faldt 1,22 procent. En kombination af måneds-/kvartalsskifte samt profittagning efter den seneste tids opsving vurderes som de primære årsager bag fredagens svagt faldende råvarepriser.
Kilde: Jyske Bank.