23948sdkhjf

Boeing: Vi anlægger sag mod Forsvarsministeriet

Boeing har netop anlagt sag mod den danske stat, efter at den amerikanske flyproducent blev vraget som producent af Danmarks nye kampfly

Den amerikanske flyproducent Boeing har anlagt sag mod Forsvarsministeriet. Årsagen er, at ministeriet ikke har imødekommet anmodningen om aktindsigt i de dokumenter, som ligger til grund for evalueringen i kampflykonkurrencen. Sagen er anlagt ved Byretten i København, oplyser den amerikanske koncern i en pressemeddelelse.

Den 15. september 2016 indgav Boeing en formel anmodning om aktindsigt, hvor man anmodede Forsvarsministeriet om at udlevere de dokumenter, og den information, som ligger til grund for evalueringen i den danske kampflykonkurrence, og den beslutning, som blev truffet i juni 2016.

Siden da har ministeriet kun udleveret en meget lille brøkdel af de dokumenter, som Boeing efter loven er berettiget til at få adgang til, ligesom ministeriet heller ikke har udleveret aktlister, hævder Boeing i pressemeddelelsen.

Dobbelt pris på Super Hornet i Danmark?
- Det er næsten et halvt år siden, vi anmodede om dokumenterne og ministeriet har endnu ikke udleveret den information, som vi er berettiget til at modtage, siger Tom Bell, som er Senior Vice President for Global Sales & Marketing I Boeing Defense, Space & Security.

Boeing fremlagde en række af sine forbehold i forhold til evalueringen i et foretræde, for Folketingets Forsvarsudvalg, før beslutningen blev truffet i 2016. Et af de centrale elementer, som Boeing stillede spørgsmålstegn ved, er ministeriets beregninger, der viser at Boeings bidrag til kampflykonkurrencen, Super Hornet, i Danmark ville koste op imod det dobbelt af, hvad der ellers fremgår af det amerikanske forsvarsministeriums budgetdokumenter.

- Det er absolut afgørende, at oplysningerne om Super Hornets priser og egenskaber er faktuelt korrekte og præcise. Fejlagtige forudsætninger og forkerte konklusioner må ikke stå uimodsagte hen, siger siger Tom Bell.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078