23948sdkhjf

VTM 2017: Kan denne fyr sælge fiberlasere?

Eagle Denmark havde nok VTM-messens mest markante blikfang.

Der er blevet hevet mange mobiltelefoner frem på Eagles stand på VTM 2017. Det skyldes ikke blot, at Eagle har fragtet sin topmodel i form af en 12 KW fiberlaser til Odense – men især at den bliver flankeret af en ægte ørn fra Silkeborg Rovfugleshow.

- Vi har jo ikke fået den bedste placering på messen, så vi diskuterede, hvad vi skulle gøre for at tiltrække os lidt opmærksomhed, og der var der en, der foreslog, at vi tog kontakt til Silkeborg Rovfugleshow, fortæller Kim Glad, der er direktør og medejer hos Eagle.

Mens ørnen har forholdt sig i ro under hele messen, kan man ikke sige det samme om Kim Glad, der har haft travlt med at servicere de mange gæster, som er kommet for at se ”ørnen”. Og Kim Glad havde stor ros til messen i Odense.

- Jeg synes, det er imponerende, at vi kan tiltrække så mange udstillere. Det er flot af så lille et land. Jeg oplever også, at det er de beslutningstagende mennesker, der kommer. Det er dem, der vil se, hvad der er på markedet, og vi får nogle gode, seriøse leads, siger han.

Og så tilbage til, om en ørn kan sælge fiberlasere? Noget kunne tyde på det, for allerede tirsdag fik Kim Glad og Eagle ordren på den 12 KW fiberlaser, man udstiller på messen. Den skal fremover stå hos J.B. Damgaard i Hasselager. Og samtidig har Kim Glad begrundet formodning om, at han når at sælge en mere, inden messen er slut.

- Han var sådan set klar til at skrive under, men han manglede lige den sidste accept fra banken, slutter han.

Artiklen er en del af temaet VTM 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103