Metal 2006: En verden i forandring
Arbejdsgiverforening klar til at hjælpe på Metal 2006.
En verden i forandring
– er din virksomhed parat til at tage udfordringen op?Arbejdsgiverforening klar til at hjælpe på Metal 2006.
Virksomhederne inden for jern- og metalbranchen - specielt underleverandørerne - bliver konstant mødt med krav om lavere priser, bedre kvalitet, kortere leveringstider og tættere samarbejde med kunderne.
LEAN manufacturing og outsourcing er to af midlerne til at imødekomme kravene. DS har derfor etableret fire LEAN grupper, hvor virksomhederne lærer at fjerne de unødvendige omkostninger til fordel for dem, der giver værdi for kunden - og inden for outsourcing er DS klar til at hjælpe virksomhederne i den rigtige retning.
Vil man vide mere om Lean kan man besøge DS Håndværk & Industris stand på metalmessen i Fredericia og få gode råd.
Kapacitet og trivsel
Virksomhederne kan komme i problemer med mangel på arbejdskraft eller ved længere sygefravær. På messen fortæller DS også om kapacitetsbørsen, hvor der er mulighed for hjælp. På børsen kan man søge og udbyde arbejdskraft. Drejer det sig om trivsel i virksomheden, tilbyder DS fyraftensmøder, der inspirerer virksomhederne til at skabe trivsel på arbejdspladsen.
Eksport og markedsføring
Salgs- og markedsføringsarbejde har aldrig været mere relevant for virksomhederne end det er i dag. På DS stand kan man høre om nogle af værktøjerne i form af kurser, uddannelse, seminarer og personlig konsulentbistand.
Det samme gælder for eksport. Her yder DS individuel rådgivning og konsulentbistand, og zoomer vi ind på de mest interessante eksportmarkeder.
DS’ fagkonsulenter vil i udstillingsperioden stå til rådighed med hjælp og assistance om Lean metoderne og din virksomheds markedsføring og eventuelle eksport.
Er du ikke i gang med eksport i dag, kan DS foretage en vurdering af virksomhedens eksportparathed eller rådgive i forbindelse med eksportrelaterede problemer.
Mød DS i hal C, stand nr. 2811.
Kilde: DS Håndværk & Industri. http://www.ds-net.dk