Danske underleverandører til danske virksomheder i Ungarn
Indbydelse til orientering om leverancemuligheder til danske kunder i udlandet.
Målgruppen for arrangementet er danske underleverandører, der er interesseret i at høre om mulighederne for leverancer til de større danske kunder i udlandet, med fokus på Ungarn.
Det kunne bl.a. være inden for plaststøbning, værktøjsfremstilling, spåntagning, pladeforarbejdning, svejsning mv.
Program
12.30: Velkommen
v/Jette Rendbøll, VirksomhedsStart & Vækst, Århus
12.40: Orientering om ungarske forhold og muligheder for danske underleverandører, v/Hans Hvidtved, Handelsafdelingen, Den Danske Ambassade i Ungarn
13.10: 5 års erfaring med underleverandører i Central- og Østeuropa
v/Koncern- og kvalitetsdirektør Niels Møller Jensen, Grundfos.
Niels Møller Jensen var i perioden 2000-2005 udstationeret til Ungarn, som direktør for Grundfos’ produktionsenhed i Ungarn
13.55: Kaffepause
14.10: Gennemgang af muligheder for danske underleverandører i Ungarn
v/Max Madsen, Aarhus Amts kontor i Budapest, DBO.
Orientering om muligheder for danske underleverandører i Ungarn. Indlægget vil tage udgangspunkt i behovene hos følgende danske virksomheder i Ungarn: Ib Andresen Industri (stålservicecenter), Nilfisk-Advance, Coloplast, Rockwool, Velux, Hartmann (emballage) og Eurocandle (stearinlys). Også oplysninger om underleverandørbehovet fremsat fra officiel side via ITD-Hungary, Investment og Trade Development Agency, Hungary vil blive gennemgået.
14.40: Det videre forløb, v/ Direktør Peter Årø Rasmussen, Center for Underleverandører
Der forventes bl.a. arrangeret tur til Ungarn, hvor man vil komme på besøg ved de store danske produktionsvirksomheder i Ungarn.
15.00: Det formelle orienteringsmøde slutter
15.00: Let traktement, mulighed for networking
Praktisk information
Informationsmødet finder sted torsdag d. 11. maj i Silkeborg på ”Kursuscenteret Silkeborg Handelsskole”, Bredhøjvej 18, Silkeborg.
Tilmelding kan ske på www.startogvaekst.dk under aktivitetskalender, eller til sekretær Mia Quade Andersen mia@hih.dk eller evt. tlf.: 96296367.
Seneste frist for tilmelding er tirsdag d. 9. maj.
Det er gratis at deltage.