Fleksibilitet frem for alt
Ugens profil: Kunderne skal hele tiden have nye muligheder hos en underleverandør. Det er i hvert fald filosofien hos den fynske virksomhed Thos. Sonne Junr., der har satset på at udvide maskinparken og forbedre kvalitetsbevidstheden.
- Vi har blandt andet fået et par kunder inden for rehab- og hospitalssektoren, hvor vi fx producerer svejsede komponenter til hospitalssenge. Derudover er vi startet op med salg i Sverige, hvor vi for nylig landede den første ordre til en underleverandør til automobilindustrien. Vi lavede en kampagne i Sverige i efteråret, og det er selvfølgelig dejligt at se, at den nu giver resultat, forklarer salgs- og marketingsdirektør Allan Nielsen, og fortsætter:
- Lige nu ligger Sverige selvfølgelig lidt underdrejet på grund af den lave kronekurs, men vi forventer, at der kommer flere kunder til, og at vi øger vores markedsandel derovre. Vi satser primært på at komme til at levere bearbejdede emner, og der er mange virksomheder i Sverige, der outsourcer den slags, så det passer utroligt godt til vores koncept.
På vej med ISO-certificering
Det har dog ikke været helt uproblematisk at indtage de nye markeder, og specielt leverancerne til automobilindustrien har krævet et øget fokus på kvalitet hos Sonne.
- Som en del af vores satsning på nye markeder er vi derfor i gang med en ISO-certificeringsproces, som vi forventer, bliver afsluttet ultimo 2009, siger Allan Nielsen.
Dermed fortsætter det strategiske arbejde med forbedring af fleksibilitet, effektivitet og kvalitet, som Sonne Junr. har investeret massivt i de seneste år. Det kan også mærkes på fabrikken i Kauslunde ved Middelfart, hvor specielt en kraftig udvidelse af maskinparken vidner om, at virksomheden hører til blandt de fremmeste underleverandører i Danmark, når det gælder stålrørsbearbejdning.
- I løbet af det seneste år har vi både investeret i flere nye maskiner blandt andet:
- En ny fuldautomatisk rørstanser med mulighed for 4-sidet bearbejdning af rør fra ø 20 mm til ø 80 mm samt 16x16 mm til 80x80 mm
- Danmarks hurtigste rundsav med mulighed for fuldautomatisk savning, børsteafgratning og palletering af rør fra ø 8 mm til ø 90 mm samt 70x70 mm
- En ny smig båndsav med mulighed for smigsavning af rør fra +/-30 grader i dimensioner op til ø 310 mm samt 310x360 mm,
fortæller Allan Nielsen, og uddyber:
- Rørstanseren har givet os stor fleksibilitet og mulighed for at stanse fra ulokkede rør. Vi kan have fem værktøjsstationer efter hinanden med hver tre værktøjer. Det vil i princippet sige, at vi kan arbejde med 15 forskellige værktøjer i maskinen. Dermed kan vi lave lige nøjagtig det, som kunden vil have, tilføjer Allan Nielsen.
Et væld af bearbejdningsmetoder
De fleste af virksomhedens kunder finder man inden for møbelindustrien, rehab- og hospitalssektoren, automobilindustrien, maskinbygning, fjernvarme samt reparation og fremstilling af hydraulik, og man leverer til virksomheder i alle størrelser.
Sonne arbejder hovedsageligt i stålrør samt blankstål, hvor man allerede nu har en lang række kompetencer som fx savning, bukning, stansning, slibning, svejsning osv., og tilbyder bearbejdning af emner fra Ø2mm til Ø510mm. Derudover kan man også tilbyde løsninger i rustfrit stål, aluminium, kobber og messing.
Hos Sonne har man p.t. følgende processer i huset:
Savning
- Savning på automatsave med inline børsteafgratning fra ø 10 mm op til ø 108 mm / fra 12x12 mm op til 80x80 mm / fra 15x10 mm op til 100x50 mm
- Savning på automatsave uden børsteafgratning fra ø 3 mm op til ø 108 mm / fra 3x3 mm op til 80x80 mm / fra 4x3 mm op til 100x50 mm
- Savning på båndsave fra ø 10 mm op til ø 510 mm / fra 10x10 mm op til 500x500 mm / fra 15x10 mm op til 550x250 mm
Rørstans
- Fuld automatisk rørstanser - online med og uden dorn. Maskinen er unik, idet den kan have op til 15 forskellige værktøjer siddende samtidig, og kan stanse fra tre sider. Det vil sige hvis top og bund har identiske lokke-mønstre, kan man foretage en 4-sidet bearbejdning i et gennemløb. Dimensionsområdet går fra ca. ø 20 mm til ø 80 mm / fra 16x16 mm til 80x80 mm i rør, og maskinen kan også stanse i u-profiler, v-profiler, L-profiler, fladstål m.m. Som den sidste feature har man på denne maskine også mulighed for at lave flow-drill og gevindskæring.
- Inline rørstans uden dorn 30 tons
- Offline rørstans med og uden dorn op til 100 tons
Endestand
- Endebearbejdning af rør med og uden dorn op til 100 tons
Profilstans[/url]
- Inline profil stans 30 tons, vinkelprofiler, uprofiler, fladstål
- Offline profil stans op til 100 tons, vinkelprofiler, uprofiler, fladstål
[b]CNC-styret bukning af rør og fladstål
- CNC styrent bukning af rør og fladstål med og uden dorn op til ø 45 mm
Svejs
- 3 manuelle svejsekabiner
- 1 robotsvejser med dobbelt manipulator for emner op til 2500x1200 mm
Læs mere om virksomheden på http://www.sonne-junr.dk