23948sdkhjf

Sanistål indgår samarbejde med svensk stålkoncern

Aalborg-virksomheden bliver SSAB Certified Partner i Danmark.

SSAB har udvalgt Sanistål som den eneste Certified Partner i Danmark. SSAB forventer, at partnerskabsaftalen kan styrke tilstedeværelsen og tilgængeligheden på det danske stålmarked. Det oplyser de to virksomheder i en pressemeddelelse.

Med certificeringen får Saniståls stålkunder adgang til SSAB’s palette af produkter. Aftalen sikrer desuden Saniståls kunder en langt hurtigere leveringstid på SSAB’s produktserier Strenx højstyrke stål, Raex slidplader, samt Laserplus plader.

Sales manager Claus Haug fra SSAB har arbejdet intensivt for få denne aftale på plads og er meget tilfreds.

- I Sanistål har vi en kompetent og mangeårig samarbejdspartner på det danske marked. Denne aftale gør det muligt, at flere stålforbrugere kan anvende og få gavn af vore produkter, siger Claus Haug.

- Hos Sanistål er vi stolte over at blive valgt som den første og eneste certificerede SSAB partner i Danmark, da det i høj grad kan ses som et kvalitetsstempel af Saniståls stålforretning. Det understøtter vores målsætning om at kunne gøre en forskel for vores kunders forretning ved, at vi nu kommer til at stå som en endnu stærkere samarbejdspartner på stål, supplerer produktchef Arne Stubberup fra Sanistål.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094