Værfter i strid om millionkontrakt med hjemmeværnet
Danske Maritime har klaget til forsvarsministeren over, at Faaborg Værft trods manglende miljøgodkendelse står til at vinde kontrakt til omkring 100 mio. kr. om vedligeholdelse af marinehjemmeværnets skibe. Værftet afviser beskyldningerne
2
Billeder
Rammeaftalen om vedligeholdelse af marinehjemmeværnets fartøjer har en værdi af omkring 100 mio. kr. Foto/Claus Olsen, Marinehjemmeværnet.
Søværnet har sendt aftalen i EU-udbud, men vinderen bliver sandsynligvis et dansk værft, som brancheforeningen vurderer mangler de nødvendige miljøgodkendelser.
Vinderen af udbuddet er ifølge Jern & Maskinindustriens søstermedie Søfarts oplysninger Faaborg Værft, som ikke er medlem af Danske Maritime. Værftet har specialiseret sig i produktion af passagerfartøjer i kompositmateriale til brug i havne og indenskærs farvande.
Problemet er ifølge Danske Maritime, at værftet kun i begrænset omfang er godkendt til arbejde på stålskibe, nemlig med op til 50 timers sandblæsning årligt.
Det er, påpeger brancheforeningen, langt fra tilstrækkeligt til at gennemføre arbejdet under EU-udbuddet, der omfatter vedligeholdelse af marinehjemmeværnets fartøjer i MHV 800, MHV 850 og MHV 900-klassen.
Afviser blankt beskyldninger
Hos Faaborg Værft afviser administrerende direktør Jan Mortensen blank beskyldningerne fra Danske Maritime.
– Jeg synes ærligt talt, at det er trist at høre, at Danske Maritime betragter os som værende så useriøse, at vi bruger hundredevis af arbejdstimer på først at prækvalificere os – og efterfølgende byde på en så stor opgave uden at være i besiddelse af de nødvendige tilladelser, siger Jan Mortensen. Han fortsætter:
– Vi har alle de nødvendige miljøtilladelser til at udføre denne opgave. Vi kan foretage sandblæsning og sprøjtemaling i det omfang, der er påkrævet for at udføre opgaven. Der findes naturligvis miljøkrav omkring for eksempel støjgener, som vi skal overholde. Men det kan alt sammen håndteres.
Ifølge Jan Mortensen er det korrekt, at værftet tidligere var underlagt en miljøtilladelse, som begrænsede omfanget af sandblæsning til maksimalt 50 timer om året.
– Men virksomhedens gældende miljøgodkendelse begrænser ikke sandblæsningsaktiviteter, siger Jan Mortensen.
Direktøren afviser også Danske Maritimes beskyldning om, at Faaborg Værft ikke kan godkendes på grund af kategorisering som listevirksomhed indenfor kategorien ”plast- og kompositfartøjer” og ikke ”stålskibsværfter og flydedokke”.
– Dette er helt ude i hampen. At vi ikke er kategoriseret som "stålskibsværfter og dokke", betyder ikke, at vi ikke må udføre arbejde på stålskibe. Det som begrænser virksomheder, er ikke hvilken liste de optræder på, men hvad der står i den enkelte virksomheds miljøgodkendelse. Og ifølge miljøgodkendelsen for Faaborg Værft er vi på ingen måde afskåret fra at udføre arbejde som på stål- og aluminiumsskibe. Tværtimod, siger han.
Brev til forsvarsministeren
Danske Maritime har imidlertid opfordret Søværnet til ikke at indgå aftale med et værft, som efter deres opfattelse mangler de nødvendige godkendelser.
Derudover har brancheforeningen henvendt sig til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og bedt ham om at tage affære.
– Vi anser det for et alvorligt principielt problem, hvis staten modtager og behandler tilbud fra virksomheder, der ikke på tilbudstidspunktet har de fornødne tilladelser, skriver administrerende direktør Jenny Braat, Danske Maritime, til Claus Hjort Frederiksen i et brev, der også er sendt til Folketingets forsvarsudvalg og miljøudvalg.
Ifølge Danske Maritime vil en sådan aftale muligvis være i strid med udbudsreglerne.
– Vi vil derfor opfordre dig som minister til at bekræfte, at Søværnet ikke vil indgå en aftale om vedligeholdelse af hjemmeværnsfartøjerne med en virksomhed, hvis miljøgodkendelse ikke er tilstrækkelig, og hvis godkendelse som listevirksomhed ikke er den rette, skriver Jenny Braat.
Klagesag fra værfter
Ifølge Søfarts oplysninger var nordjyske Jobi Værft og Søby Værft på Ærø også med i opløbet om den attraktive forsvarsordre. De har nu rejst en sag om forløbet hos Klagenævnet for Udbud.
Fayard, som er Nordeuropas største reparationsværft, deltog ligeledes i EU-udbuddet, men fik ikke lov til at byde på opgaven, fordi værftet havde glemt at oplyse om sin erfaring med stålplader af en vis tykkelse.
– Fayard blev sorteret fra, fordi de glemte at sætte et flueben om, at de arbejder med stål, siger Jenny Braat til Søfart, og tilføjer:
– I stedet kommer der så et værft, som faktisk ikke er godkendt til at arbejde med stål i det omfang, der er behov for her, men er godkendt til at arbejde med kompositmaterialer. Men man kan ikke løfte den opgave med den godkendelse. Og det er jo noget, som de andre virksomheder har investeret tid og penge i. Så man skal i hvert fald sikre sig, at de krav, der bliver stillet til virksomhederne, der byder, er de samme. Og at de også lever op til dem.
Søfart har bedt om en kommentar fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse og fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Fra sidstnævnte lyder svaret:
– Forsvarsministeriet afventer Klagenævnet for Udbuds behandling af sagen.
