23948sdkhjf

Vestas kaprer ordre i USA

Vestas-koncernen har modtaget en ordre på i alt 107 MW bestående af 65 stk. V82-1,65 MW vindmøller til det amerikanske marked.
Ordren på de 65 vindmøller er modtaget fra John Deere Credits vindenergiafdeling, der er beliggende i Des Moines i staten Iowa, og som er Deere & Companys finansieringsdivision.

Deere & Company er verdens førende producent af udstyr til landbrug og skovbrug, en stor producent af entreprenørmaskiner samt en førende leverandør af udstyr til arbejde med græsplæner, jord og tørv.

Deere & Company er nu gået ind på markedet for vedvarende energi, hvor de fokuserer på udvikling og investering i fællesejede vindenergiprojekter.

Vestas skal levere og idriftsætte vindmøllerne, og ordren omfatter ligeledes en femårig vedligeholdelses- og serviceaftale. Afskibning af møllerne påbegyndes i december 2006 og vil fortsætte indtil begyndelse af 2007. Alle vindmøller forventes idriftsat før udgangen af 2007.

- Vestas er meget glad for at blive leverandør til en virksomhed, hvis navn igennem 169 år har været ensbetydende med kvalitet. Det er samtidig glædeligt, at John Deere har set vindenergi som en vækstmulighed, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde i fremtiden, siger Jens Søby, adm. direktør for Vestas Americas A/S.

Kilde: Vestas Wind Systems A/S. http://www.vestas.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078