23948sdkhjf

LM Glasfiber udnævner ny administrerende direktør

LM Glasfiber har i dag offentliggjort udnævnelsen af Roland Sundén som administrerende direktør. Roland Sundén er begyndt i sin nye stilling med øjeblikkelig virkning.
Roland Sundén kommer fra en stilling som administrerende direktør for Global Agricultural Division i CNH Case New Holland, som er en af verdens førende selskaber inden for landbrugs- og bygningsudstyr med aktiviteter i over 160 lande.

Forud for dette havde Roland Sundén flere forskellige lederstillinger i Volvo-koncernen.

- Roland Sundéns udnævnelse er en god nyhed for LM Glasfiber. Han har stor ledelseserfaring fra store, internationale R&D-intensive produktions-virksomheder og har opnået enestående resultater med at udvikle disse virksomheder globalt. Vi er overbeviste om, at Rolands erfaring vil komme LM Glasfiber til gode i selskabets fortsatte omfattende internationale ekspansion, siger bestyrelsesformand for LM Glasfiber, Mark Florman.

Også Roland Sundén ser frem til at indtage chefstolen hos verdens førende leverandør af vindmøllevinger.

- Vindkraft er jo en global vækstindustri med et enormt potentiale, og med sit stærke brand, førende teknologi og globale tilstedeværelse står LM Glasfiber stærkt i vindbranchens forsyningskæde. Jeg ser frem til at bygge videre på den store fremgang, selskabet har oplevet på det seneste, siger Roland Sundén.

Kilde: LM Glasfiber. http://www.lmglasfiber.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062