CNC Industriservice solgt til Stenbergs Gruppen
Laurits Sørensen og Klaus Egekvist har med virkning fra 13. april 2009 solgt 2/3 af aktierne i CNC Industriservice til AB Sigfrid Stenberg som led i et naturligt generationsskifte.
Købet betyder samtidigt, at alle CNC Industriservices kunder i fremtiden kan drage nytte af JMC Tekniks mekaniske og geometriske kompetencer.
Lau Akstrup Jensen, som hidtil har været direktør i JMC Teknik, overtager i forbindelse med købet også ledelsen af CNC Industriservice. Laurits Sørensen og Klaus Egekvist fortsætter begge i CNC Industriservice med opgaver indenfor teknik og salg.
Aktiviteterne i de to virksomheder samles på Ferrarivej 6 i Vejle, hvor CNC Industriservice hidtil har haft adresse. Herudover har de to selskaber aktiviteter i Tåstrup på Sjælland samt Ålesund i Norge.
Kilde: JMC Teknik A/S - http://www.jmc-teknik.dk