23948sdkhjf

Succesfuldt Partenariat

[i]Det netop afholdte Maritimt Partenariat i Grimstad i Norge blev en succes. 96 procent har i deres evaluering af begivenheden svaret, at de ønsker at deltage på det partenariat, der planlægges til 2005.[/i]
Det maritime Partenariat, der i uge tretten løb af stabelen i Grimstad i Norge, blev en succes. Deltagerne afholdte ikke færre end 1400 kontaktmøder, hvilket svarer til mere end 11 møder pr virksomhed i løbet af de to dage arrangementet varede. I evalueringen forlyder det, at cirka halvdelen af møderne vil føre til videre forhandlinger, oplyser projektleder for Partenariatet, Henrik Dam.

Efter påske vil der foreligge yderlige oplysninger om deltagernes evaluering af Partenariatet, men Henrik Dam fortæller, at der allerede nu er givet tilsagn fra politiskhold om støtte til afholdelse af et nyt Partenariat i 2005.

En af de tilfredse deltagere på Partenariatet var Frits Christiansen fra Aalborg Aluminiums Industri.

- Selv om jeg ikke fik nogle kontrakter med mig hjem, så fik jeg en masse kontakter, jeg kan arbejde med på sigt, og det var jo det jeg kom der efter, fortæller Frits Christiansen, der allerede nu er sikker på, at han også ønsker at deltage på et nyt Partenariat om et år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109