23948sdkhjf

Vækst i Semco Maritime

Semco Maritime A/S i Esbjerg oplevede sidste år fremgang i moder- og datterselskaber, og det pynter på både omsætning og bundlinje.
Omsætningen i Semco Maritime A/S, der blandt andet opererer inden for olie- og gas- samt værftsindustrien, rundede sidste år 758,8 mio. kr. mod 694 mio. kr året før.

Det ordinære resultat efter skat udgør 29.0 mio. kr. mod 16,6 mio. kr. sidste år. Resultatet skyldes en positiv udvikling i indtjening i både moder- og datterselskaber.

Forretningsområdet Engineering & Contracting har haft en pæn indtjeningsfremgang, selvom det ikke helt nåede det forventede niveau, mens divisionen Brand har haft et resultat på niveau med sidste år.

Semco Maritime A/S, Norge, har haft et aktivitetsniveau som forventet, men med en bedre indtjening også i forhold til tidligere år.

Også Semco Maritime Drift AS, Norge, har haft en tilfredsstillende udvikling og et pænt aktivitetsniveau i hele regnskabsåret.

Derimod er Semco Maritime Middle East Ltd. UAE først blevet etableret i løbet af året og har derfor kun haft begrænset aktivitet.

Pr. 31. december 2005 var der ansat 941 medarbejdere i koncernen mod 892 medarbejdere pr. 31. december 2004.

Optimistiske fremtidsudsigter
Ledelsen i Semco Maritime baserer sine forventninger til indeværende år på en høj aktivitet i den danske del af Nordsøen.

Desuden afhænger resultaterne i året af, at valutakursen på US dollar ikke falder væsentlig i forhold til niveauet i starten af februar i år.

Semco-koncernen har en ordrebeholdning på normalt niveau, og det er ledelsens forventning, at der vil være et stigende aktivitetsniveau i forretningsenhederne Engineering & Contracting samt Brand i 2006.

Aktiviteten i og resultatet for de norske selskaber forventes at blive på niveau med 2005.

Samlet forventer ledelsen et koncernresultat på niveau med 2005 eller bedre.

Kilde: Årsrapport 2005 for Semco Maritime A/S / ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078