23948sdkhjf

Produktnyhed: Mate-eneforhandling til Maskingruppen

Amerikanske Mate Tooling, der primært gør sig i kvalitetsværktøj til en række fabrikater i stansemaskiner, samler nu den danske repræsentation hos Maskingruppen.
Over de seneste år har Maskingruppen A/S, Gassum ved Randers, haft et stadig mere intensiveret samarbejde med amerikanske Mate Tooling om salg af producentens værktøjsprogram til primært stansning. Samarbejdet har været nært knyttet til Maskingruppens salg af finske Finn-Powers maskiner herhjemme.

Parterne er netop enedes om nu at knytte sig endnu tættere til hinanden. I praksis betyder det, at Maskingruppen bliver eneforhandler for Mate i Danmark, og således også varetager salg, service og rådgivning på Mate-løsninger til alle øvrige maskinfabrikater, herunder blandt andet japanske Amada, tyske Trumpf, italienske Salvagnini og japanske Muratec.

- Vi er stolte over at være valgt til dansk eneforhandler af Mate, der er absolut førende producent inden for sit felt. Med Mate tilbyder vi markedet et absolut kvalitetsprodukt, siger direktør Finn Holmquist. Michael Dybdal, som er Maskingruppens produktchef for Mate-produktprogrammet, påpeger, at amerikanerne ser det som deres fornemste opgave igennem nu mere end 50 år at levere værktøj og service, der er udviklende for metalvirksomhederne inden for særligt tyndpladedele. Kvaliteten på de fremstillede emner skal være i top samtidig med, at produktionen skal køre effektivt og økonomisk. Produktchef Michael Dybdals baggrund som værktøjsmager samt ni års erfaring med netop Mate, sikrer kunderne, at deres forespørgsler og bestillinger bliver håndteret på en optimal og seriøs måde.

Ud over fremstilling ved hovedkvarteret i USA har Mate også en europæisk produktion, der er placeret i Tyskland. I en årrække har producenten knyttet sig tættere og tættere til de forskellige maskinproducenter. Ud over at sælge værktøjspakker i forbindelse med Finn-Power-maskiner vil Maskingruppen naturligt også understøtte tilsvarende pakkeløsninger til de øvrige førende maskinfabrikater, oplyser Finn Holmquist.

Kilde: Maskingrupen - http://www.maskingruppen.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078