Vestas indvier sin første fabrik i Kina
Vestas har torsdag d. 8. juni 2006 indviet sin første fabrik i Kina. Fabrikken, der skal producere vinger til Vestas møller, er den første i rækken af nye produktionsfaciliteter i det nordøstlige Kina.
- Etableringen af en vingefabrik i Kina er en naturlig del i Vestas’ globale strategi, og vi ser frem til at bygge videre på det gode forhold, vi har til TEDA, siger Ole Borup Jakobsen.
Det var oprindeligt planlagt, at fabrikken skulle have en kapacitet på 600 vinger. Men på grund af stigende efterspørgsel blev det allerede før færdiggørelsen af fabrikken besluttet at udvide fabrikkens kapacitet.
Når udvidelsen står færdig i 2007, vil fabrikken derfor have omkring 400 medarbejdere og vil årligt kunne producere 1.200 vinger.
- Vestas har solgt knap 1.000 vindmøller til det kinesiske marked og modtog tidligere på året tre store ordrer i Kina på i alt 280 vindmøller. Det bekræfter Vestas’ stærke position på markedet og den meget positive udvikling, markedet for vindenergi gennemgår, siger Thorbjørn N. Rasmussen, adm. direktør for Vestas Asia Pacific A/S og fortsætter:
- Etableringen af produktionsfaciliteter i Tianjin gør Vestas bedre i stand til at leve op til vores kunders krav i de kommende år, hvor ikke mindst Kina har ambitiøse mål for vedvarende energi.
Pressemeddelselse fra Vestas. http://www.vestas.dk