23948sdkhjf

Insourcing - en god forretning

Aasum Plast & Metal A/S har netop afsluttet et større projekt for Pressalit A/S i Ry. Det var oprindelig planen, at Pressalit skulle have leveret spændskiver fra Kina, men Aasum Plast & Metal kunne tilbyde Pressalit mere favorable vilkår.
Pressalit A/S, der fremstiller og sælger kvalitetstoiletsæder til primært det nordeuropæiske marked, har tidligere fået produceret enkeltdele i Kina. Nu har Odense-virksomheden Aasum Plast & Metal indgået en samarbejdsaftale, der lyder på en fremstilling af 3 mio. spændskiver årligt.

Skiverne, som produceres i tre varianter, anvendes til at fastgøre toiletsædet til selve toiletkummen. De består af en rustfri stål-skive, som omstøbes med en blød plast af typen EVA.

Spænkiverne er konstrueret således, at den ved montering over gevindet på bolten sidder fast, og den bliver derved ikke væk under montagen af toiletsædet.Leif Hedegaard Rasmussen, som er salgsansvarlig og maskiningeniør hos Aasum Plast & Metal, fortæller, at Pressalit valgte denne insourcing-løsning, fordi produktet hos Aasum Plast & Metal kan produceres billigere og med kortere gennemløbstid end i Fjernøsten.

Der har tidligere været komplikationer med både leverancekoordinering og produktets kvalitet, hvilket flere gange har ført til hasteforsendelser mellem Kina og Danmark. Aasum Plast & Metal skal nu både fremstille og levere spændskiver til Pressalit.

Indkøbschef Michael Vestergaard fra Pressalit A/S er meget tilfreds med samarbejdet:

- Det har været et rigtigt godt projektforløb, som blev afsluttet helt som aftalt, især mht. tid og økonomi. Derudover glæder vi os nu over, at vi nu har fået øget vores leveringssikkerhed - og frem for alt har fået optimeret vores logistik omkring produktionen af spændskiven.

For yderligere information om virksomheden, se http://www.aasum.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078