23948sdkhjf

Stort plus hos Dansteel i 2008

I 2009 forventes dog underskud som følge af finanskrisen. Salg til vindemølleindustrien skal gøre værket mindre sårbart.
Nettoomsætningen endte på 3,4 mia. kr. i 2008 hos Frederiksværk-virksomheden, og dermed var der tale om en ganske pæn vækst i forhold til 3,0 mia. kr. året før. På bundlinjen endte man med et overskud før skat på 356 mio. kr. mod 533 mio. kr. i 2007. Resultatet er som forventet.

Dansteel er dog ikke gået fri af finanskrisen, der for alvor begyndte at påvirke selskabet i slutningen af 2008.

- Slabspriserne har i første halvår af 2008 være jævnt stigende, mens de især i fjerde kvartal i 2008 er faldet betydeligt. Markedet for stålplader i Nordeuropa har i første halvår været præget af en stigende efterspørgsel og som følge heraf stigende priser. I andet halvår er efterspørgslen i alle segmenter faldet betydeligt som resultat af finanskrisen, herunder problemer med at sikre projektfinansiering, hvilket især har påvirket afsætning af plader i fjerde kvartal. Den faldende efterspørgsel har været medvirkende til et betydeligt fald i prisniveauet, skriver Dansteel i sit årsregnskab.

Derfor har virksomhedens ledelse også et helt andet og mere dystert syn på udviklingen i 2009, hvor man forventer at komme ud med et underskud af den primære drift på op til 75 mio. kr. På grund af den lavere efterspørgsel har man valgt at reducere produktionen fra fire til tre skift, ligesom en række medarbejdere er sendt på arbejdsfordeling.

Et af lyspunkterne er dog virksomhedens leverancer til vindmølleindustrien, som man har øget fokus på gennem 2008. Her er der tale om en niche, som kun få konkurrenter mestrer, og også i 2009 vil man forsat investere i dette segment.

Kilde: Dansteel årsregnskab

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136