23948sdkhjf

Underskudsforretning slider direktører op

Fjerde direktør i rækken forlader underskudsforretningen Acta. Maskinfabrikken beretter om tab på 59 millioner kr.
Det er økonomisk turbulens på maskinfabrikken Acta i Odense. Fire direktører har forladt posten på grund af underskud i kassen. Sidste mand på posten holdt 10 måneder og efterlod sig et underskud på 12 millioner kr. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag.

Ejeren, HMF Holding, har ikke planer om drastiske ændringer i Acta, tværtimod er der sendt 12,8 millioner kroner til Odense for at dække underskuddet. Der er stadig fortrøstningsfulde miner fra bestyrelsesformand Bendt Fredbjerg Jensen, som dog ikke tør love overskud i 2006.

Acta sælger mange af sine skibskraner til Lindøværftet, og selskabet har i en årrække lagt mere og mere arbejde til Østeuropa og Kina, hvilket har betydet bemandingsnedskæringer fra 70 i 2001 til 46 i 2005.

HMF Holding havde planer om at flytte arbejdet med nogle skibskraner fra Højbjerg til Acta, men eftersom Odense-virksomhedens problemer har været så store, er planen endnu ikke blevet en realitet. Højbjerg har dog ikke, ifølge Bendt Fredberg Jensen, fortrudt købet, skriver avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078