23948sdkhjf

Pajo Bolte klar med nyt lager

Hobro-virksomheden har netop taget en tiltrængt tilbygning af lageret i brug.
I disse dage bliver de første paller med bolte kørt på plads i en ny, 2.400 kvadratmeter stor lagertilbygning hos Pajo Bolte i Hobro.

- Der er tale om en 75 meter lang, 32 meter bred tilbygning med lagerreoler i seks meters højde, og efter planen skal den rumme 5.000 paller – så rent faktisk er der tale om en fordobling af vores nuværende lagerareal, siger Lars Johansen.

Han lægger ikke skjul på, at de ekstra kvadratmeter har været en tiltrængt udvidelse hos den nordjyske bolt-leverandør.

- Det bliver Danmarks største boltlager, og med den ekstra plads får vi mulighed for at optimere vores interne logistik. Tidligere har vi langt fra haft lagerplads nok og blandt andet haft varerne stående i telte. Det slipper vi for nu, og dermed får vi mulighed for at lette vores ekspeditioner til gavn for både os selv og kunderne, lyder det fra Lars Johansen.

Det tog Pajo Bolte mere end et år at få tilladelse til tilbygningen, og da kommunen endelig havde godkendt byggeriet, rasede finanskrisen for fuld kraft. Alligevel valgte Hobro-virksomheden at sætte byggeriet i gang.

- Vi ville gerne sende et signal om, at vi stadig tror på fremtiden og samtidig sikre den ekstra lagerplads, som vi havde så hårdt brug for. Derudover giver det os jo også endnu bedre mulighed for at servicere vores kunder, fortæller Lars Johansen.

- Den øgede lagerkapacitet giver os også mulighed for at tage fat på nye markeder og brancher, som vi tidligere bevidst har fravalgt, fordi vi ikke har haft tilstrækkelig kapacitet, men dem tager vi fat på nu, slutter Lars Johansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078