23948sdkhjf

Aker Yards udvider produktprogrammet

Aker Yards træder ind på markedet for kemikalietankere. Den norske værftsgigant har netop købt Kleven Florø og Kleven Design.
Aker Yards har indgået aftale med Kleven Maritime om overtagelse af Kleven Florø AS og Kleven Design AS. Begge enheder har base i Florø i Norge.

Med overtagelsen udvider Aker Yards sin produktportefølje med specialiserede kemikalietankere, og koncernen forventer dermed at kunne styrke sin position i markedet.

Planen er at komme til at stå med en stærk og konkurrencedygtig linje inden for kemikalietankere, og opkøbet af Kleven er dermed fint i tråd med det tidligere offentliggjorte joint venture med Damen Shipyard Group i Ukraine.

Kleven Florø og Kleven Design er førende inden for design og konstruktion af kemikalietankere og har med brug af rustfrit stål i skibsbygningen en unik produktionskompetence. Kleven Florø beskæftiger 300 ansatte, mens der er 30 ingeniører hos Kleven Design.

Aker Yards har betalt 60 millioner norske kroner for de to enheder.

Kilde: Aker Yards. http://www.akeryards.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094