Kraftigt fald i ledigheden
En af de mere positive nedture fortsætter. Ledigheden falder fortsat og er nu nede på 125.000 fuldtidspersoner.
Den sæsonkorrigerede ledighed faldt dermed med 8.100 fuldtidspersoner fra april til maj. Det kraftige fald fra april til maj skyldes til dels, at dagpengeperioden for maj i år startede senere end normalt, og det er derfor mere retvisende at se på den samlede ledighedsudvikling over de seneste to måneder.
Her er ledigheden faldet med 8.200 fra marts til maj, svarende til et gennemsnit på 4.100 pr. måned.
Ledigheden har været jævnt faldende siden december 2003, hvor den toppede med 185.700. Ledigheden er dermed faldet med 60.700 fuldtidsledige svarende til 33 pct. eller gennemsnitligt 2.100 hver måned siden udgangen af 2003.
Kilde: Danmarks Statistik. http://www.dst.dk