23948sdkhjf

Få papir på dine færdigheder

Tre kollegaer på en større metalvirksomhed oplevede for ca. 6 mdr. siden at stå uden arbejde. De fik så mulighed for at indgå i en uddannelsesplan sammensat af AF og KursusCenter Vest, og alle er nu i arbejde igen.
Tre unge mænd valgte i et samarbejde med AF at prøve kræfter med en opkvalificering af deres svejsekundskaber med henblik på at erhverve et synligt bevis for deres færdigheder. Og det fik betydning for jobsituationen – alle tre er igen i arbejde efter pludselig fyring.

- AF og Carsten Jensen fra KursusCenter Vest fik ud fra vores svejsefærdigheder sammensat et uddannelsesprogram, som betyder, at vi nu har erhvervet en god svejseuddannelse på teoretisk og praktisk plan, som gør at vi kan få arbejde både off- og onshore. Udlandet lokker selvfølgeligt, men mulighederne i Esbjerg og omegn er også store fortæller Johnny Nissen, som netop har været igennem forløbet.

- Vi har et rigtigt godt samarbejde med AF og AMU-Vest som også er en del af svejseprojektet. Vi oplever i dag en stor efterspørgsel på kvalificerede svejsere indenfor mange erhverv. De tre, vi har haft igennem forløbet er gode eksempler på, at det kan betale sig at tænke lidt langsigtet. Gutterne har foruden en god uddannelse, fået en struttende selvtillid og kan få jobs som giver dem nogle faglige og menneskelige udfordringer, fortæller Brian Jørgensen, der sammen med Carsten Jensen er undervisere i projektet.

- Vi ved, hvad der kræves på arbejdspladserne og selv om de sikkert ønsker os hen, hvor peberet gror nogle gange, stiller vi store krav til vore kursister. Omvendt sikrer vi os, at de kan deres kram og hjælper dem til at få kontakt med de mange virksomheder, vi kender og ved har brug for arbejdskraft, fortsætter Carsten Jensen.

I dette tilfælde har KursusCenter Vest ikke hjulpet med job. De tre kollegaer, som gennemgik uddannelsesforløbet er igen på samme arbejdsplads. Johnny Nissen fik som den første et nyt job hos FW Rørteknik i Roust, og kammeraterne blev er også plads til. Uddannelsesforløbet giver ikke bare opkvalificering, men også et godt kammeratskab og et netværk, man kan bruge efterfølgende.

Vi oplever lige nu stor efterspørgsel på medarbejdere i metalfagene. Personer med ”et godt håndelag” som ønsker omskoling har mulighed for at få lagt en uddannelsesplan, som giver adgang til nogle spændende job i ind- og udlandet slutter Carsten Jensen.

Interesserede ledige kan kontakte deres A-kasse, Brian Damsgaard hos Arbejdsformidlingen eller Brian Jørgensen hos KursusCenter Vest i Esbjerg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067