23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
A.P. Møller-Mærsk
General manager, Jesper Steen (31), er udnævnt til Senior General Manager. Han har været ansat i rederiet siden 2004 – først som indkøber i afdelingen for Indkøb og Logistik og dernæst som udstationeret Finance Manager for Maersk Line i Kinshasa DRC.

Arburg A/S
Lars Nygaard, 40 år, er blevet ansat som ny direktør.

Arburg A/S er del af tyske Arburg GmbH + Co KG, der er en af de største producenter af sprøjtestøbemaskiner og tilbehør til plastindustrien.

Brdr. A & O Johansen
Morten Chrone tiltræder pr. 1. september som kommerciel direktør. Han kommer fra en stilling som koncerndirektør i NCC Byggeri.

Dana Traad A/S
Bjarne Egholm Hansen har forladt bestyrelsen.

Dana Traad producerer et bredt sortiment af varer i metaltråd.

Danrun Blades A/S
Dennis Nygård Bech er i bestyrelsen blevet udskiftet med Jesper Lauridsen.

Danrun Blades producerer vinger til vindmølleindustrien.

IK Investment Partners
Mads Ryum Larsen er udpeget som medlem af IK’s eksekutivkomité. Han har siden 2005 været ansvarlig for IK’s investor relationer og tidligere været ansvarlig for selskabets danske og norske investeringer. I 2004 blev han udnævnt til partner efter at have været director siden 1997.

IK Investment Partners (tidligere Industri Kapital) er et europæisk private equity-selskab med investeringer inden for blandt andet byggeriet, fødevarer, metalindustrien, energisektoren og elektronikbranchen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094