23948sdkhjf

Bladt Industries vundet storordre i Sverige

Bladt Industries A/S har vundet en stor ordre på levering af verdens fjerde offshore transformerplatform til Sveriges største offshore vindmøllepark, Lillgrund havmøllepark.
Ordren omfatter en leverance af en offshore transformerplatform, som skal placeres på Lillgrund havmøllepark i Øresund. Ordren kommer i forbindelse med, at den svenske el-producent Vattenfall har fået rettighederne til at bygge en af de største offshore vindmølleparker i verden.

Parken kommer til at ligge cirka syv kilometer fra kysten og kommer til at forsyne cirka 60.000 husstande med strøm. Bladt Industries A/S har modtaget ordren fra Siemens Wind Power, der foruden vindmøllerne skal levere el-infrastruktur, installation samt en service- og vedligeholdelses-aftale.

Transformerplatformen, som Bladt skal levere, samler strømmen fra 48 styk x 2,3 MW vindmøller. Da man kan se platformen fra Øresundsbroen er der fra Vattenfall side lagt stor vægt på, at platformen også er æstetisk korrekt udformet.

Selve projekteringen af platformen er igangsat, hvorimod fabrikationen af platformen forventes igangsat i løbet at tredje kvartal 2006, og installationen forventes at blive påbegyndt i 2. kvartal af 2007.

Der findes i dag tre offshore transformerplatforme på verdensplan, og allerede tilbage i 2002 producerede Bladt deres første transformerstation. Den står i dag 10 kilometer ud for Nysted kyst i forbindelse med Nysted vindmøllepark.

- Vi besidder i dag en know-how og erfaring, som gør os attraktive over for vore kunder. Denne know-how og erfaring var med til, at vi blev valgt som leverandører til Lillgrund projektet, udtaler adm. direktør Peter Rindebæk, Bladt Industries A/S.

- Vi har gennem de sidste år mærket en fremgang i efterspørgslen på vores ekspertise inden for komplekse stålkonstruktioner. Vores medarbejdere er uvurderlige, og deres kvalifikationer har en stor indflydelse på de forespørgsler, vi får, oplyser Peter Rindebæk.

Kilde: Bladt Industries A/S. http://www.bladt.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235