De unge er vilde med Dansk Metal
Fagforbundet har de seneste seks år oplevet stor fremgang i medlemstallet blandt lærlinge.
- Det er en rigtig positiv udvikling, vi har haft de seneste seks år. Det viser, at rigtig mange unge stadig gerne vil være medlem af en fagforening, udtaler Dansk Metals ungdomskonsulent, Morten Skov, til DR Nyheder.
Han forklarer, at den store fremgang blandt andet skyldes, at fagforbundet er blevet mere opsøgende og møder de unge ude på de tekniske skoler, hvor man blandt andet informerer om rettigheder og fortæller skrækhistorier om andre unge, der fx har fået for lidt i løn.