23948sdkhjf

En tabt sejr?

Årets optag på landets universiteter slår rekord. Men optaget løser ikke problemerne med stigende mangel på ingeniører, it-specialister og visse samfundsvidenskabelige uddannelser, siger forskningschef Charlotte Rønhof. Ubalancen mellem optaget på universiteterne og arbejdsmarkedets behov er stadig for stort.
Der optages alt for få på ingeniør- og it-specialistuddannelserne, mener DI. 19.191 unge har fået tilbudt en plads på et af landets universiteter. Det er ny rekord og ca. 1 pct. flere end sidste år. Og i en tid, hvor erhvervslivets efterspørgsel efter højtkvalificerede medarbejdere er større end nogensinde, burde det jo være gode nyheder.

Men desværre løser optaget i 2006 ikke problemerne med udsigten til en voksende mangel på ingeniører, it-specialister og visse samfundsvidenskabelige uddannelser – dertil er ubalancen mellem optaget på universitetsuddannelserne og arbejdsmarkedets behov stadig alt for stor.

På samtlige ingeniøruddannelser optages der eksempelvis kun 2.678 unge i år, hvilket er 10 færre end i 2005. Og det rækker ikke til den fremtidige efterspørgsel.

- Der er udsigt til, at vi vil mangle op til 14.000 ingeniører i 2020, og derfor er det brandærgerligt, at det ikke er lykkedes at øge det samlede optag til ingeniøruddannelserne i 2006, siger forskningschef i DI Charlotte Rønhof.

Mange unge fravælger ingeniørfaget på baggrund af myter og et forældet billede af faget. Derfor har DI sammen med Ingeniørforeningen (IDA) og ministerierne i foråret taget hul på en flerårig kampagne, der skal vise mangfoldigheden i ingeniøruddannelserne og dermed gøre det klart, at en ingeniøruddannelse kan være en god vej til at opfylde en række af de unges ønsker til det fremtidige arbejdsliv.

- Det skuffende optag på ingeniøruddannelserne i 2006 understreger behovet for, at der gøres en målrettet indsats for at oplyse de unge om de mange spændende muligheder, der er inden for ingeniørfaget siger Charlotte Rønhof.

Hun fremhæver dog også, at sommerens optag endnu en gang tydeliggør behovet for, at de ansvarlige politikere og universitetsbestyrelser sikrer en bedre balance mellem optaget på universitetsuddannelserne og arbejdsmarkedets behov.

- Det er jo absurd, at vi i en tid med rekordlav ledighed og flaskehalse på arbejdsmarkedet, stadig oplever at visse grupper af højtuddannede har en markant overledighed. Det skyldes, at der eksempelvis inden for mange af de humanistiske uddannelser uddannes langt flere end arbejdsmarkedet efterspørger, siger Charlotte Rønhof.

Kilde: Dansk Industri. http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078