23948sdkhjf

HI 2009: VARO-gruppens automatiseringsløsninger omfatter nu også pakning og palletering

Efter en velgennemført integration af VARO Pakkesystemer A/S – det tidligere SCA Pakkesystemer – dækker VARO-gruppens kompetencer nu også det sidste led i produktionsprocessen, nemlig pakning og palletering.
VARO Pakkesystemers kompetencer omfatter løsninger lige fra maskiner til papkasser til robotceller med visionsystem. Dermed fuldender VARO Pakkesystemer VARO-gruppens øvrige kernekompetencer indenfor automatiseringsopgaver.

- Det er en stor glæde, at integrationen af VARO Pakkesystemer i VARO-Gruppen nu er velgennemført. Vi har allerede nu set en betydelig interesse fra VARO-gruppens andre kunder for VARO Pakkesystemers unikke kompetencer, hvor vi kan levere komplette løsninger uden grænseflader mellem flere maskinleverandører. Hermed følger VARO Pakkesystemer de samme kvalitetsprocedurer for projektgennemførsel som resten af VARO-gruppen, siger direktør Niels Jensen, VARO Specialmaskiner.

Salgschef Henrik Ragner Sørensen, VARO Pakkesystemer, supplerer:

- Vi har desuden indgået en flerårig strategisk samarbejdsaftale med SCA Packaging Denmark A/S om samarbejde med SCA’s udviklings- og designcenter vedrørende emballageløsninger. Dermed opnår kunderne, at maskiner og emballage kan udvikles som én samlet proces – hurtigere og med større sikkerhed for efterfølgende driftsstabilitet

På HI 09 i MCH Messecenter Herning udstiller VARO Specialmaskiner og VARO Pakkesystemer sammen i hal M. På standen kan man blandt andet se VARO’s multifunktionelle standardrobotcelle, der kan tilpasses mange forskellige montage- og håndteringsopgaver og sammenbygges til hele produktionslinjer.

Endvidere kan man se VARO Pakkesystemers nyeste bakkerejser med en specialudviklet bakke, som matcher markedets krav om besparelser på emballageforbrug, uden at gå på kompromis med kvalitet og stabilitet.

Kilde: VARO Specialmaskiner - http://www.varo.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098