23948sdkhjf

Pumpefabrik videre efter konkurs

Familieejede PX Pumps i Stilling har genoptaget produktionen efter mislykket partnerskab. Nye investorer redder virksomheden og over 20 arbejdspladser.
Efter et mislykket partnerskab med det græske støberi i Athen, Papantonatos, måtte den danske pumpevirksomhed dreje nøglen om. Det skriver Dagbladet Børsen i dag.

Grækerne ejede 50 % af virksomheden og derudover skulle de støbe de rå emner til pumperne, hvorefter de skulle færdigmonteres hjemme på fabrikken i Stilling. Men støberiet kunne slet ikke følge med ordretilgangen, og denne uheldige udvikling førte til en konkurs.

Nu er der kommet nye investorer til, og PX Pumps er klar til at fortsætte, hvor de slap. De to nye investorer ejer 60 % af aktierne, mens stifter Preben Mogensen og sønnen Henrik Mogensen ejer de sidste 40 pct. i det nye PX Pumps.

De nye aktionærer er Industri Invest A/S i Vejle og den finske gruppe Hyxo, der også ejer en del af nabovirksomheden Silhorko Eurowater i Stilling. De to ejer hver 30 % af pumpevirksomheden, oplyser avisen.

PX Pumps har fået tilført 7,5 mio. kr. til ny egenkapital fra sine tre nye investorer. Et samarbejde med to danske støberier og et støberi i Brasilien skal nu levere til PX Pumps, uanset ordrestørrelse. Samtidig har virksomheden indgået aftaler om forarbejdning med flere danske maskinfabrikker som underleverandører, mens fabrikken i Stilling både forarbejder, monterer og distribuerer pumperne.

- Vi forventer at omsætte for 35 mio. kr. i det første regnskabsår 2006/2007 med et nulresultat, siger Henrik
Mogensen til Børsen.

Den østjyske virksomhed producerer både små og store spildevandspumper til rensningsanlæg, kraftværker, lufthavne og miner med eksport til over 50 lande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094