23948sdkhjf

Rabat til virksomheder med godt arbejdsmiljø

Dansk Metal mener, at virksomheder der har styr på arbejdsmiljøet, skal slippe billigere i arbejdsskadeforsikring.
Forsikringsselskaberne skelner i øjeblikket ikke imellem gode og dårlige virksomheder, hvad arbejdsmiljø angår.

- Virksomheder med dårligt arbejdsmiljø skal selv betale for de arbejdsskader, deres medarbejdere får, men de virksomheder som har styr på deres arbejdsmiljø og derfor har færre skader, skal selvfølgelig slippe billigere, siger Jan Toft Rasmussen, konsulent i Dansk Metal.

Baggrunden for Metals krav er, at forsikringspræmierne for arbejdsulykker er steget stødt de sidste år. Specielt i 2004 og 2005 er priserne skudt i vejret, viser nye tal fra finanstilsynet. Prisernes himmelflugt gør at interessen for rabat vokser fra virksomhedernes side.

- Når forsikringsselskaberne ikke selv kan finde ud af at give virksomheder med et ordentligt arbejdsmiljø nedslag i prisen, må det være en opgave for beskæftigelsesministeren at fastsætte regler på området, siger Jan Toft Rasmussen.

Kilde: Dansk Metal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078