Råvarekommentar: Forhandlinger præger markedet
Strejkende minearbejdere i Chile påvirker stadig råvarepriserne, men der ser nu endelig ud til at være forhandlinger i sigte.
i Chile og de strejkende minearbejdere. Efter ni dages strejke ser det nu endelig ud til at forhandlinger skrider fremad i en konflikt, der indtil videre har reduceret den 3.500 tons ugentlige produktion med ca. 60 procent. Parterne mødes igen i dag.
Kobberprisen holder sig mere eller mindre uændret i et marked præget af lav volumen. Vi anbefaler at holde sig på sidelinjen indtil, at der kommer mere klare meldinger fra Chile. Nikkelprisen steg yderligere med 1,3 procent tirsdag i kølvandet på et yderligere træk på LME-lagrene på 2,2 procent til 5.808 tons.
Nikkellagrene målt ved antal ugers globalt forbrug er faldet fra godt halvanden uges globalt forbrug ved årsskiftet til i øjeblikket blot at udgøre få dages globalt forbrug. Faldet i nikkellagrene afspejler en vending i markedet for rustfri stål, hvor efterspørgslen ligger over forventningerne. Nikkel med tre måneders levering på LME satte igen ny rekord i går med USD 27.750 per ton.
Markedet for aluminium lider i øjeblikket under en markant stigning i produktionen af alumina i Kina, hvilket presser prisen på alumina. De seneste tal fra Kina viser en stigning i produktionen på 44 procent i juli sammenlignet med juli måned sidste år.
Siden nytår er produktionen af alumina steget 50 procent i forhold til de første syv måneder af 2005. Samtidig viser de for nylig offentliggjort tal fra Kinas National Bureau of Statistics, at stålproduktion fortsat holder det høje niveau. Således viser tallene for juli en stigning på 22 procent i forhold til juli 2005.
Kilde: Jyske Bank