23948sdkhjf

Sanistål i stærk vækst

Sanistål er i stærk vækst. Stålkoncernen har forøget sin omsætning inden for alle sine tre forretningsområder og har hermed opnået en omsætningsstigning på 17,3 pct.
Sanistål-koncernen har realiseret en omsætning på 2.244,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 330,9 mio. kr., svarende til 17,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Stigningen henføres, ifølge koncernen, til forøget omsætning inden for alle selskabets 3 forretningssegmenter: Byg, Stålindustri og Industri.

Periodens resultat før skat udgjorde 95,4 mio. kr. mod 88,5 mio. kr. i samme periode i 2005.

De væsentligste årsager til væksten er øget aktivitetsniveau, at der er etableret et nyt forretningsområde Elteknik, samt at butiksetableringer og renoveringer som ventet påvirker resultatet negativt, meddeler Sanistål.

Sanistål har oplevet en negativ ”stålprisudvikling” i forhold til samme periode i 2005 på 5,3 mio. kr.

”Stålprisudviklingen” defineres som afvigelsen mellem indtjeningen på stål i det aktuelle år og indtjeningen på stål i det foregående år (basisåret), hvor beregningen for begge år foretages på basisårets mængde, forklarer Sanistål.

Den negative »stålpriseffekt « er opgjort til 8,1 mio. kr., mod et plus 1,9 mio. kr. i samme periode i 2005.

”Stålpriseffekten” er afvigelsen mellem indtjeningen på stål i det aktuelle år og den gennemsnitlige indtjening på en tilsvarende mængde stål i de tre forudgående regnskabsår, forklares det.

For hele 2006 venter Sanistål uændret et resultat før skat i niveauet 155-180 mio. kr.

Omsætningen i moderselskabet udgjorde 1.957,5 mio. kr., hvilket er 277,3 mio. kr. eller 16,5% mere end sidste år. Datterselskaberne har over en bred kam skabt et positivt resultat for moderkoncernen på 13,1 mio. kr.

For koncernen som helhed forventes det, at Sanistål kan udbygge markedspositionen.

Det er fortsat ledelsens forventning, at der for regnskabsåret 2006 vil kunne realiseres en fortsat stigende omsætning og et resultat før skat i niveauet 155 - 180 mio. kr.

Kilde: Københavns Fondsbørs. http://www.cse.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083