Overflademesse kigger ind i fremtiden
Overfladebehandlingen skal være bedre, billigere, sikker og mere miljøvenlig.
Det er de store overskrifter fra årets udgave af messen Scandinavian Coating, som finder sted i Øksnehallen i København. Messen åbende i går onsdag og fortsætter i dag.
Messen henvender sig i vid udstrækning til overfladebehandlere i metal- og fremstillingsindustrien og både nye produkter og maskiner bliver vist frem.
På standen hos Moldow bliver der rent fysisk kigget ind i fremtiden.
Her kan man opleve en virtuel rejse rundt i et Moldov-anlæg til overfladebehandling og coating af emner. Den virtuelle mulighed er lige nu på forsøgsstadie, men Moldow forventer, at 3D vil blive tænkt ind i fremtidens salg og projektering af anlæg.
Du kan læse en fyldig reportage fra Scandinavian Coating i kommende nummer af Jern & Maskinindustrien.