Faaborg Værft beskyldes for snyd med miljøtilladelse
Det fynske værft modtog først en nødvendig miljøgodkendelse flere måneder efter, at værftet havde indgivet sit tilbud på en millionkontrakt om vedligeholdelse af Marinehjemmeværnets fartøjer. Det har fået flere konkurrenter til at klage.
2
Billeder
Faaborg Værft modtog efter lynbehandling i Faaborg-Midtfyn Kommune den nødvendige tillægsgodkendelse - mere end tre måneder efter sit bud på den attraktive forsvarsordre. Foto/Søren L. Hviid.
Dette var dog ifølge flere konkurrerende værfter og brancheforeningen Danske Maritime ikke i overensstemmelse med sandheden.
De mener, at Faaborg Værft på daværende tidspunkt manglede en vigtig tilladelse til sandblæsning i det omfang, som er nødvendigt for at kunne leve op til kravene i den fireårige rammeaftale med Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Først da konkurrenterne Søby Værft og Jobi Værft rejste en sag ved Klagenævnet for Udbud, søgte Faaborg Værft den 3. marts i år om en udvidet miljøgodkendelse.
Lynbehandling i kommunen
Den skulle give værftet tilladelse til at sandblæse mere på virksomheden end de maksimalt 50 timer årligt, som var fastsat i værftets hidtidige miljøgodkendelse fra 2011.
Blot tre dage senere, den 6. marts, modtog Faaborg Værft efter lynbehandling i Faaborg-Midtfyn Kommune den nødvendige tillægsgodkendelse. Det viser dokumenter i sagen, som Jern & Maskinindustriens søstermedie Søfart har fået indsigt i.
Læs kommunens afgørelse her
Faaborg Værfts direktør, Jan Mortensen, har tidligere afvist alle beskyldninger, men ønsker ikke længere at stille op til interview. I en kort erklæring udtaler han dog:
– Det er ganske enkelt faktuelt forkert, når man påstår, at Faaborg Værft ikke har haft tilladelse til at sandblæse i mere end 50 timer om året. I vores miljøgodkendelse fra 2011 står der, at der "i alt forventes at blive sandblæst i max. 50 timer om året". Det betyder selvsagt ikke, at vi har haft forbud mod at sandblæse mere end det, siger Jan Mortensen.
Dyrt at leve op til miljøkrav
Men hos Søby Værft på Ærø er man stærkt utilfreds med forløbet.
– Ved sådan et udbud skal man selvfølgelig som virksomhed kunne dække alt det, der ligger i specifikationerne i forhold til de fartøjer, der skal vedligeholdes. Det kræver blandt andet en miljøgodkendelse, hvor man kan sandblæse og foretage de behandlinger, som skal laves i henhold til specifikationerne. Og det mener vi ikke, at Faaborg Værft havde på det tidspunkt, hvor de indgav deres tilbud, siger administrerende direktør Roar C. Falkenberg, Søby Værft til Søfart.
Han peger på, at det har store omkostninger for en virksomhed at indhente miljøtilladelser og leve op til kravene.
– Det betyder også, at man hele tiden skal træffe foranstaltninger, som måske kan fordyre nogle processer. Derfor er det klart, at hvis man ikke har godkendelsen i tilbudsøjeblikket, så er man i vores øjne ikke konditionsdygtig, siger direktøren.
Wild west-udbud
I branchen er vurderingen, at opgaven med at vedligeholde Marinehjemmeværnets skibe kræver sandblæsning i mindst 300-500 timer årligt.
– Der er stor forskel på, om man sandblæser 50 eller 500 eller 2.000 timer om året. Det er jo vidt forskelligt, hvordan du belaster dine omgivelser. Så når man bliver vurderet på pris, miljø og kvalitet, så må det være noget, man lever op til og ikke noget, man kan efterrationalisere sig til. Og slet ikke i forhold til noget, der er lovbestemt, siger Roar C. Falkenberg, og tilføjer:
– Jeg mener især, at når man inden for staten går ind i et udbud, bør man være de første til at sikre, at reglerne er overholdt. Ellers giver det ingen mening, for så bliver det et wild west, hvor dem der er frækkest vinder.
Ingen opsættende virkning
Som tidligere beskrevet i Søfart var Faaborg Værft indtil for for en uge siden storfavorit til at vinde den attraktive millionkontrakt med Marinehjemmeværnet.
Kontrakten skulle efter planen være underskrevet i sidste uge. Men meget tyder nu på, at klagesagen har fået FMI til at udsætte aftalen.
– Der er IKKE truffet nogen samlet afgørelse i sagen om Faaborg Værft. Der er truffet en delafgørelse. Delafgørelsen giver FMI medhold i, at klagesagen ikke har nogen ”Opsættende virkning”. Derudover har vi ingen kommentarer på nuværende tidspunkt, og ikke før end der foreligger andre delafgørelser eller en samlet afgørelse, skriver Bjarke Z. Therkildsen, kaptajn i FMI, i en mail til Søfart.
At klagen ikke har opsættende virkning betyder ifølge kaptajnen rent juridisk, at FMI godt må underskrive en kontrakt, såfremt man vil det. Hvorvidt det vil ske, kan FMI dog ikke svare på, tilføjer han.
