23948sdkhjf

Engelsk eksportdrøm i maven?

Metalvirksomheder der går med en engelsk eksportdrøm i maven, kan nu få hjælp til at komme i gang. DS Håndværk & Industri arrangerer eftermiddagsseminar om temaet tirsdag den 3. oktober.
Den 3. oktober tilbyder DS Håndværk & Industri et eftermiddagsseminar i Odense, hvor man hjælper kommende eksportører i gang på det engelske eller irske marked.

Både det engelske og irske marked er ifølge DS Håndværk & Industri let tilgængeligt for danske virksomheder. I de seneste år er Danmarks industrieksport til områderne steget med 50% - og der er i dag fuld gang i byggesektoren først og fremmest i Irland.

DS – der er arbejdsgiverforening for metalområdet - har allieret sig med både Danmarks Eksportråd, medarbejdere fra den danske ambassade i Irland og konsulenter fra Håndværksrådet International. Det betyder at der er kompetencer næsten uanset hvilket område eller del af metalbranchen virksomhederne er interesserede i.

Metalvirksomheder, der ønsker at deltage kan finde program og tilmelding på DS Håndværk & industris hjemmeside . Det er gratis at deltage i seminaret.


Kilde: DS Håndværk & Industri

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105